Sommeryoga-event løb af stablen med stilhed og grounding

Så skete det sgu! En fantastisk sommeryoga lørdag gik med nogle fantastiske yoginier. Temaet var her i (eller på det tidspunkt) den varme sommer, hvor energien kan flyve lidt op ad, man kan føle sig flyvsk og all over i sin tankestrøm, at skabe plads til at blive grounded. Til at få tyngde og få lidt modvægt til alt det flyvske. Og det gjorde vi ved at åbne op i vores hofter og ved at lande solidt og sikkert efter hver stilling og mærke effekten. I stilhed.

Der er bare noget med bevægelse sammen med andre mennesker. Fællesskabet. Oplevelsen som man skaber for andre, for dem selv, men også fordi de deler deres vejrtrækning, deres energi med os andre i rummet. Det er helt magisk at være vidne til.

 

Jeg er ved at brainstorme på, hvordan jeg skal lave det næste yogaevent - måske yoga på stranden, yoga i en skov, yoga you name it. Forslag mødes med åbne arme og med taknemmelighed over lys og mørke og alt det ind imellem. 

 

Julie yoga_julieagblog

"Root yourself in the stillness of the dark and open your mind to the light" Credit: Styrk dig

En masse tal: 2017 var 50 % Trondheim og 50 % København

Det går op for mig her midt i stuen der regner med frikadeller (børnefilm, red.) og tørrer vasketøj på en lørdag aften d. 6. januar, at det i dag er præcist et halvt år siden, at vi havde vores sidste aften i Trondheim. Den aften kunne jeg ikke gå i seng. Normalt er jeg også ret dårlig til at gå i seng og give slip på dagen (det er blevet bedre post børn), men den aften var den helt gal. Jeg var jo virkelig glad for, at vi skulle flytte hjem til København igen. Jeg havde nærmest glædet mig i et halvt år til den dag. Havde talt ned. Virkelig. Men da den så kom, så kunne jeg sgu ikke give slip. På dagen og på Trondheim. På udsigten. På alle minderne deroppe fra, som trods alt også rummede rigtig mange gode og dejlige ting (Trondheim Lovelies); Min yndlingscafe Sellanraa, hvor jeg fik mit daglige skud "hej" fra ægte nordmænd samt fantastisk kaffe, mit yogasted - Terra Yoga i Lade, turen op til barnehagen ad den (skide) bakke i al slags vejr (hvis jeg gør det op i noget med procent, så var det nok 75 % i sne, is eller slud, til gengæld var der de resterende 25 % fyldt op med lutter smukhed for mit åsyn), de dejlige elever i mine yogaklasser i 3T i Melhus, hvor jeg fik mit første seriøse yogalærerselvtillidsboost samt et langvarigt kærlighedsforhold til at undervise i yoga, de mange eftermiddage (i meget lys og meget mørke) med børn, de nye internationale venner i TEDxTrondheim, ture til hytter højt oppe på fjeldet, bjerge, bare bjerge, nydelige og koselige nordmænd, en ro som jeg aldrig har set eller oplevet magen til, men som sidder så dybt i min krop, at den flyttede med hjem.

Jeg kunne jo ikke løbe fra, at natten kom (selvom den var lutter lys d. 6. juli). Og da jeg havde tudet ud af vinduet og kigget fastholdende ud på MIN udsigt for sidste gang, så gik jeg ind og lagde mig. 

Nogle gange må tiden godt stoppe som deroppe den sidste aften. Men da jeg kiggede på min store søn på seks her til aften var det egentlig helt ok, at han er blevet seks år. Og vokser og bliver større. Og kan alting selv (det meste i hvert fald!) Og vi er hjemme igen. Og har været det det sidste halve år. Og hold kæft et dejligt halvt år, der er gået hurtigt. Og jeg kan glæde mig over den tid, der er gået. Jeg kan faktisk godt give slip og lade det komme som kommer. Og snart gå i seng.

Og med det håber jeg også det gælder mine to babes, der ligger i lag inde på deres fælles værelse. Den lille jeg troede sov, da den store også kom ind. Og jeg hørte mig selv sige (proud mom moment) "jeg bliver stiktosset, hvis du siger en lyd, Alvin!" og jeg prøver at hviske-synge godnatsang med en blid påtaget hviskestemme. Og hans svar så bliver til mit "godnat, jeg elsker dig, sov rigtig godt (og nu helst! uden at hype noget som helst med din lillesøster nedenunder)" - "men jeg er altså bare lidt ked af det, for hvorfor skal vi dø?". Jeg har fået i hvert fald et barn, der også har svært ved at give slip på dagen. Til gengæld er han vildt god til bare at være fordybet i det han er i lige nu. Som at lege med 50.000 legoklodser <3 

 

 

 

 En yogamåtte møder legoleg. A true lovestory.&nbsp;

En yogamåtte møder legoleg. A true lovestory. 

Post julestemning og noget at være taknemmelig over

Glædelig bagjul. Jeg skal give dig baghjul, ja jeg skal. Ej, jeg har jo selv sagt det i dag på arbejdet indtil flere gange - og også indtalt det på en venindes telefonsvarer. Så glædelig jul kan man vist godt stadig sige, selvom det er 3. juledag og de helt store juledage er ved at være ovre.

Min datters julesangønske, da vi gik rundt om træet den højhellige juleaften var: "Den med Olde Bolle". Så det sang vi. "Oppe i Norge, der boede 3 trolde...". Det var sgu skønt at se hele familien danse rundt og sige "UF, sagde troldefar, uf sagde troldemor...men den lille olde bolle sagde ikke spor". Nogen gjorde sågar et lille hop. Det var vist mig.

Sidste år - i selvsamme Norge -  fik vores LM på dengang 5 år lov til at vælge den første sang, da vi skulle gå rundt om træet. Og det skulle være Luciasangen, som han netop havde sunget i sin norske barnehage. Så brød han ellers ud. Det var som om tiden stod stille i de par minutter det varede. Ja - det er vist kun en mor og den nærmeste familie, der må sige sådan, men han sang vitterligt så englene klappede i deres vinger, hvis sådan nogle kan gøre det. Det var helt magisk. En helt klar lys drengestemme - og så på klingende norsk.

Nå, men julen er børnenes og hjerternes fest. Og mit hjerte vil gerne lige lave en lille taknemmelighedsliste her på et af årets sidste dage.

Post-julehjerte-taknemmelighed for:

  • Filmen "En frygtelig kvinde", som jeg netop har været inde og se. Helt alene. Så taknemmelig for muligheden for at kunne smutte i bio 10 minutter før filmen starter, og for at grine lidt selv (og af sig selv!!??) af en virkelig rammende film. Av - den gjorde sgu lidt ondt. Kvinder kan være nasty. 
  • Plusgrader. Det betyder nemlig, at jeg ikke behøver at iføre mig verdens tykkeste jakke og pigge på skoene.
  • Min søns evne til at bygge LEGO i halve og hele dage i nattøj. Det er mindfulness på et meget højt plan.
  • Min datter, der bare vil være med, hvor det hele det lige sker. Tit heldigvis på mit fang (= skød på norsk). "Sitta fanga."
  • Fuglefløjt i et træ i min gade. Selvom det er mærkeligt her i vintermorgenmørket og jeg virkelig mener, at jeg lige nu er glad for vintermørket, så giver fuglefløjt mig altid sommerfugle i maven.
  • Mine venner. Altid for mine venner.
  • At jeg i en ruf fik ryddet børnenes deleværelse op. Det føles bare godt at smide McDonalds plastiklegetøj og dimsedutter ud og endelig kunne give min lille datter AG sin egen hylde på et ellers ret drenget værelse. I dag har de faktisk leget restaurant SAMMEN og jeg mener jo, at det er fordi, de nu kan se, hvor køkkenet og maden er. Nemlig i en sort opbevaringsboks. Note to self om den første på listen (AV den film var sgu lidt rammende. Kvinder kan rydde op kan de.)!
  • Lys i vinduer på den anden side af gården. Der er liv i min by!!
  • Et yogasamarbejde in the making in my hood. 

Snart godt nytår derude. Pas på dig selv <3 

 

 Close up. Juleaftenselfie med datter på fangen.&nbsp;

Close up. Juleaftenselfie med datter på fangen. 

At møde op til noget vigtigt - med kroppen i november

Min kloge og dygtige yogalærer i Trondheim sagde engang, at man aldrig kommer til at fortryde, at man møder op på yogamåtten. Når man først er der, vil man aldrig fortryde det. 

Sådan havde jeg det lidt til eftermiddag. Jeg havde yogatøjet med på arbejde, min mand stod for hentning og aftensmad, så eftermiddagen var sådan set min. Sagen er den, at jeg sgu har været så træt og sådan ret ramt af både det ene og det andet (det ene helt sikkert selvforskyldt efter en mildt sagt våd 40 års fødselsdag i weekenden), så underskyldningerne var ikke svære at få øje på i forhold til at skippe den der yogaklasse, jeg havde aftalt med mig selv (og med min familie), at jeg skulle til. 

Men jeg kom frem. Til det fineste forsamlingshus (ABSALON) hvor de har fuldstændig uforpligtende og fantastisk yoga, klædte om, fandt en yogamåtte og satte mig på den.

Og der kunne jeg godt blive siddende. Og bare trække vejret. Yogalæreren startede timen med netop det, at vi bare skulle sidde og mærke vores vejrtrækning. Det var sådan set det vigtigste tidspunkt i løbet af hele yogaklassen. 

Og jeg gentager. Der kunne jeg godt bare blive siddende. I øjeblikket ønskede jeg mig bare en times meditation og ren afslapning. Men som det ALTID er, når først jeg kommer igang med yoga, så er jeg bare igang med yoga. Jeg følger min vejrtrækning, jeg glemmer tid og sted, jeg er i min krop og jeg nyder det. Jeg mærker mit fundament, jeg løfter mit bryst, jeg åbner hjertet, jeg forlænger rygsøjlen, jeg gør mig lang, jeg twister, jeg har styrke i mine arme, i min core. I det dejligste fællesskab med andre på deres yogamåtter.

Og som altid, da jeg så (endelig!) lå i shavasana (hvilestillingen) til sidst. Så var jeg bare helt blød om hjertet. Og det lyder lidt mærkeligt her på skrift en helt almindelig onsdag aften, hvad end du læser med på din computer eller tablet eller telefon. Men jeg fik bare sådan en vild strøm af bare at elske. Ikke nogen eller noget bestemt på det tidspunkt. Det var bare en åben og let og ubesværet følelse af kærlighed til det hele.

Punktum. Det var hvad kroppen i november gjorde ved mig idag, da jeg mødte op til yoga. 

 Kroppen i november. Finder sit fundament og hjælper med bare at gøre det,&nbsp;der skal gøres.&nbsp;

Kroppen i november. Finder sit fundament og hjælper med bare at gøre det, der skal gøres. 

En SoMe pause skulle vise sig at være givet godt ud - måske bliver det en meget lang pause...

Nogen vil måske mene, at det er lige lovlig tidligt at holde en pause fra noget, man lige har startet op. Altså bloggen her. Du skal smede mens jernet er varmt osv. Andre kloge mennesker mener måske, at det faktisk er meget smart at holde sig en time-out i ny og næ. Selv i forhold til noget, der betyder meget for en. Bare for lige at få fornyet energi. Komme tilbage til det vigtige. Til kernen. 

Jeg har nemlig haft fuld fart på de sidste mange uger. Rejst en del frem og tilbage til Danmark, både med og uden børn. Også til noget enormt vigtigt, som jeg afslører snart.

Men jeg har følt, at jeg ikke rigtig kunne få mine fødder plantet på jorden igen. De blev ved med at flyve rundt i et tyndere luftlag.

Den følelse har jeg sådan set haft mange gange før, uden at det nødvendigvis var fordi, jeg havde rejst meget i en periode. Men fordi jeg havde haft mange projekter all over. Og mange kaffeaftaler med dejlige mennesker. Og så ville jeg egentlig før i tiden bare køre videre, selvom jeg sådan set altid har haft en ret veludviklet stopklods i maven. Den giver mig fx migræne eller gør mig bare mega irritabel og urolig. Jeg kan gå i flere dage og ikke vide, “hvad der er galt”. Ikke særlig fed tiltand. Men jeg har heroppe lært at mærke efter, som det så fint hedder. Og når den der stressklump kommer i halsen eller maven, så ved jeg, at jeg skal tage stærkere midler i brug end bare at kigge lidt mere på Facebook eller Instagram (det virker ikke. Faktisk helt modsat og gør kun tilstanden værre.) eller lave lidt flere sociale aftaler eller gå i projekt/to-do-mode. 

Mine stærke midler er i hverdagen at have en daglig meditationspraksis, som jeg har skrevet om HER at dyrke yoga og løbe. Bevægelse og meditation virker for mig.

Men det er den daglige dosis mind wellness.

Den forhøjede dosis, når det er ved at brænde på, når jeg har fløjet for meget rundt helt oppe under skyerne, så må jeg blandt andet også tage en seriøs time-out fra de sociale medier. Egentlig skammer jeg mig lidt over, at det skal være en del af kuren og at jeg ikke kan “styre” det og at det påvirker mig så meget som det gør, når jeg i forvejen har mange ting i hovedet. Men det gør det. Og jeg tror faktisk ikke, jeg er den eneste. Jeg kan godt gå lidt rundt og være lidt bekymret for os på den lange bane - altså, hvordan det påvirker vores hjerne at være konstant på og udsætte vores hjerne for impulser og skift konstant.

Derudover tog vi på tur i fjeldet. At komme ud i naturen. Noget jeg før nok synes var liiiiiidt kedeligt. Og umålbart. Eller bare resultatløst. Jeg skal stadig lige over en hurdle, men jeg ved, hvor godt det bare er for mig og min lille familie bare at være i naturen. Hold k…. det lyder frelst, og jeg er spændt på, hvordan denne her kur skal overføres til vores nye gamle liv tilbage på Vesterbro efter sommerferien. For det her år har helt sikkert budt på udfordringer, men også på et liv helt langsomt og med en fysisk bekræftelse på, at naturen kan være den bedste medicin eller “samtalepartner”! Træer er meget vise viser det sig!

Nårh jo. Det der med de sociale medier. Jeg er begyndt at holde af pausen. Måske jeg bliver i den lidt endnu. På den anden side vil jeg jo egentlig rigtig gerne nå ud til mange med mine ord. Måske andre kan genkende det, jeg skriver. SoMe-formen har jeg ikke fundet endnu, jeg eksperimenterer lidt. Tips modtages med kyshånd. 

Kh Julie

 Mine bedste tre. På pause. &nbsp;

Mine bedste tre. På pause.  

Få ro i nervesystemet - Fem fantastiske anbefalinger

Det har ligget mig meget på sinde længe længe, hvordan man får ro i sit nervesystem. Jeg har læst om det og også taget mine egne kropslige noter, når jeg har været til yogatimer og under min yogalæreruddannelse hos Hamsa

Men uanset, hvor meget man ved om noget, sådan rent intellektuelt, kan det jo være svært rent faktisk at praktisere det i den gode gamle hverdagsmølle. 

Nogle gange glemmer jeg simpelthen, at jeg ved, hvad jeg skal gøre. Det kan jeg så tage lidt til efterretning.

Men nu, hvor det så er present som aldrig før, vil jeg skrive lidt om det nervesystem og komme med nogle tips og råd, som jeg ved virker og som nu er gennemprøvet igennem en længere periode heroppe i Trondheim. 

Jeg har nemlig lagt mærke til her i Norge, hvor jeg faktisk har rigtig god tid til at gøre det, jeg vil og jo jo, vi er en børnefamilie med små børn, der skal ud af døren om morgenen og min mand skal suse ned til vores lille by på arbejde. Men vi lever som sådan ikke et hektisk liv med to fuldtidsarbejdende og lidt tid med vores børn lige nu. Det er dog som om, at mit nervesystem stadig er på overarbejde. Og jeg vil egentlig ikke tale det ned, eller forsøge at være dømmende overfor det, for jeg forstår godt mig selv og min historie. Jeg ved godt og anerkender, at det  kan være presset med to små børn og en masse uafklarede spørgsmål med hensyn til, hvordan vi vil leve vores liv både her i udlandet og når vi kommer hjem. Den tvivl og usikkerhed kan også godt give uro i krop og sind. 

Jeg har nemlig lagt mærke til, at jeg næsten hver morgen, vågner med et sæt og en følelse af "jeg må igang" (ikke "se her kommer mutter med kost og spand" måden) mere den der uforklarlige uro og let nervøsitet over, hvad dagen nu måtte bringe. Som om jeg ikke rigtig selv har lederskab over dagen. 

Derfor gik jeg undersøgende til værks med det nervesystem. For det kan være både en ret fysisk ting, men også nogle mentale vaner, der skal skiftes ud. 

Her kommer mine 5 tips til at få ro i nervesystemet og få en god dag med ro i krop og sind:

1) Og vi begynder med det første tidspunkt på dagen: Vælg roen.

Det første jeg gør nu om morgenen er at blive bevidst om, hvilken tilstand, jeg er i. Tune ind og vælge roen. Det kan lyde som en easy peacy simpel ting, men det er noget, jeg ikke selv har været bevidst om før. Blot bevidstheden og opmærksomheden på det hjælper utrolig meget. 

2) Morgenmeditation. 

Jeg er begyndt at meditere igen. Bare 10-12 minutter. Jeg gjorde det for en del år siden og havde da en fast praksis blandt andet under hele min specialeskrivning. Jeg tror, at min praksis var en af grundene til, at det var sådan en helt fantastisk proces og aldrig blev presset eller en følelse af undtagelsestilstand.

Jeg har lavet en kort meditationsguide, du kan kigge på HER.

Derudover findes der et hav af guidede meditationer derude. 

Min egen praksis blev lettere forstyrret, da jeg fik mit første barn, var på barsel og begyndte at arbejde fuldtid. Jeg vidste hele tiden, at det var det bedste for mig, men i praksis og med vores morgenrutiner, fungerede det bare ikke. Nu har vi som sagt andre rutiner heroppe, så jeg synes det virker igen indtil videre. Heldigvis sover vores børn også relativt længe. Så jeg kan gøre det, når (hvis!!) jeg står op kl. 6.15. Børnene vågner ca kl. 7. Dette er altså overhovedet ikke normalen, i morges kom jeg for eksempel først op kl. 7 med min søn, der lå i vores seng og vækkede mig. Jeg gik ned med ham til min søde mand, der allerede var oppe og igang med at lave morgenmad. Så satte jeg mig på min yogamåtte med denne udsigt nedenfor og gik igang. To minutter inde i meditationen vågnede min datter. Oh well. Et par minutter er bedre end ingenting. Måske virker det for dig at gøre det om morgenen, måske bedre om aftenen. Disse tidspunkter kan virke bedre end midt på dagen, hvor energien er højere og det kan være sværere at stilne sindet. 

Udsigt morgenmeditation med søn Julieag blog

3) Vekselåndedrættet (Nadi Shodhana Pranayama)

Denne åndedrætsøvelse lærte jeg af min egen yogalærer Christina. Du kan lave den når som helst i løbet af dagen. Jeg laver den nogle gange inden min mediation, nogle gange inden yoga senere på dagen og nogle gange midt på dagen på min kontorstol.

Formålet med den er at skabe balance i kroppen og dermed ro i nervesystemet. 

Sæt dig i en behagelig stilling enten på gulvet eller på en stol med begge fødder planet solidt i gulvet. 

Placer venstre hånd på dit knæ med åben håndflade eller i Chin Mudra, hvor tommelfinger og pegefingerspidserne mødes let. Lad din højre hånds ringefinger og tommelfinger mødes og langemand og pegefingre pege let ned i din håndflade, mens lillefingeren bare får lov til at stritte lidt. Nu har du et lille greb med tommelfinger og ringefinger på din højrehånd.

Begynd med at placere din højre tommelfinger på dit højre næsebor og din ringefinger løftet. Træk nu vejret ind gennem venstre næsebor og luk af med ringefingeren og hold vejret i 4-8 sekunder, alt efter hvad der føles rart for dig. Slip med tommelfingeren på højre næsebord og pust helt ud. Træk vejret ind gennem højre næsebor mens du lukker for venstre næsebord med ringefingeren og hold vejret igen i 4-8 sekunder. Pust ud gennem venstre næsebor mens du holder for højre med din tommelfinger. Fortsæt disse runder i ca fem minutter. Du kan skifte arm undervejs, hvis du har brug for det. 

Der er en lille video til, hvordan du gør HER.

4) Benene op og hovedet ned. 

Denne simple, men helt utroligt rare øvelse er super god som aftenafspænding. Især, hvis du også oplever søvnproblemer. Du kan sådan set gøre det på alle tidspunkter af dagen, hvor du har en væg og fx et tæppe at ligge på, fordi den er helt genial til at få ro i nervesystemet helt fysiologisk.

Læg dig på ryggen med benene op ad en væg. Den kan være lidt akavet at komme ind i (også at guide folk ind i på en yogaklasse skulle jeg hilse og sige!), men se om du kan få numsen helt op langs væggen. Læg et tæppe eller en pude ind under bækkenet, og lad hovedet hvile lige ned i gulvet/måtten. Læg armene ned langs siden af kroppen. Luk øjenene, hvis det føles rart og lig her i i hvert 5-6 minutter, hvorefter du vil mærke en effekt og opleve at kroppen slapper af og får ro.

Hvis du gør dette hver aften før du skal sove, vil du formentlig opleve, at din søvnkvalitet bliver bedre.

benene op ro i nervesystemet stilling julieagblog

5) En sidste ting, jeg har oplevet gør en forskel for at få ro i mit nervesystem i løbet af min dag:

Tune ind på min vejrtrækning. Min morgenmeditation sidder i kroppen, når jeg bliver opmærksom på mit åndedræt og jeg kommer derved let tilbage til mig selv og til mit valg om at have ro. 

Derudover læste jeg forleden på en blog eller instagram (sorry jeg har glemt, hvor det var) et rigtig godt lille tip:

Gør noget idag, der vil få dig til at smile imorgen. 

Råd til ro i nervesystemet hermed givet videre. Jeg ønsker dig ikke blot held og lykke med dem, men virkelig også et dybfølt ønske om at prøve noget af det af. Jeg ved, at det ikke er let at ændre en vane eller en morgenrutine, så du kan plukke lidt ud af det og se, hvad der virker for dig. Giv gerne en tilbagemelding på, hvordan det går:-)