En masse tal: 2017 var 50 % Trondheim og 50 % København

Det går op for mig her midt i stuen der regner med frikadeller (børnefilm, red.) og tørrer vasketøj på en lørdag aften d. 6. januar, at det i dag er præcist et halvt år siden, at vi havde vores sidste aften i Trondheim. Den aften kunne jeg ikke gå i seng. Normalt er jeg også ret dårlig til at gå i seng og give slip på dagen (det er blevet bedre post børn), men den aften var den helt gal. Jeg var jo virkelig glad for, at vi skulle flytte hjem til København igen. Jeg havde nærmest glædet mig i et halvt år til den dag. Havde talt ned. Virkelig. Men da den så kom, så kunne jeg sgu ikke give slip. På dagen og på Trondheim. På udsigten. På alle minderne deroppe fra, som trods alt også rummede rigtig mange gode og dejlige ting (Trondheim Lovelies); Min yndlingscafe Sellanraa, hvor jeg fik mit daglige skud "hej" fra ægte nordmænd samt fantastisk kaffe, mit yogasted - Terra Yoga i Lade, turen op til barnehagen ad den (skide) bakke i al slags vejr (hvis jeg gør det op i noget med procent, så var det nok 75 % i sne, is eller slud, til gengæld var der de resterende 25 % fyldt op med lutter smukhed for mit åsyn), de dejlige elever i mine yogaklasser i 3T i Melhus, hvor jeg fik mit første seriøse yogalærerselvtillidsboost samt et langvarigt kærlighedsforhold til at undervise i yoga, de mange eftermiddage (i meget lys og meget mørke) med børn, de nye internationale venner i TEDxTrondheim, ture til hytter højt oppe på fjeldet, bjerge, bare bjerge, nydelige og koselige nordmænd, en ro som jeg aldrig har set eller oplevet magen til, men som sidder så dybt i min krop, at den flyttede med hjem.

Jeg kunne jo ikke løbe fra, at natten kom (selvom den var lutter lys d. 6. juli). Og da jeg havde tudet ud af vinduet og kigget fastholdende ud på MIN udsigt for sidste gang, så gik jeg ind og lagde mig. 

Nogle gange må tiden godt stoppe som deroppe den sidste aften. Men da jeg kiggede på min store søn på seks her til aften var det egentlig helt ok, at han er blevet seks år. Og vokser og bliver større. Og kan alting selv (det meste i hvert fald!) Og vi er hjemme igen. Og har været det det sidste halve år. Og hold kæft et dejligt halvt år, der er gået hurtigt. Og jeg kan glæde mig over den tid, der er gået. Jeg kan faktisk godt give slip og lade det komme som kommer. Og snart gå i seng.

Og med det håber jeg også det gælder mine to babes, der ligger i lag inde på deres fælles værelse. Den lille jeg troede sov, da den store også kom ind. Og jeg hørte mig selv sige (proud mom moment) "jeg bliver stiktosset, hvis du siger en lyd, Alvin!" og jeg prøver at hviske-synge godnatsang med en blid påtaget hviskestemme. Og hans svar så bliver til mit "godnat, jeg elsker dig, sov rigtig godt (og nu helst! uden at hype noget som helst med din lillesøster nedenunder)" - "men jeg er altså bare lidt ked af det, for hvorfor skal vi dø?". Jeg har fået i hvert fald et barn, der også har svært ved at give slip på dagen. Til gengæld er han vildt god til bare at være fordybet i det han er i lige nu. Som at lege med 50.000 legoklodser <3 

 

 

 

En yogamåtte møder legoleg. A true lovestory.&nbsp;

En yogamåtte møder legoleg. A true lovestory. 

Gratulerer med dagen, Norge - Bid 2 med bunad

Ja, så fik vi prøvet det med.

17. maj i Norge. I Trondheim. 

Alt klappede ligesom hele dagen igennem og det er vildt i betragtning af, at det næsten er første gang i over 10 måneder, at vi på den måde har haft familieplaner, der lå som perler på en snor i løbet af en dag. Det hører meget - helt utroligt meget - vores liv på Vesterbro til. Det skriver jeg lidt mere om HER i Bid 3. 

Turen ned ad Blussuvoldsbakken som vi bor på og ned forbi Festningen, som vi har gået ned ad i hundredevis af gange havde egentlig et helt utroligt nydeligt (meget norsk ord!) skær over sig, som vi mængede os med de lokale glade nordmænd og kvinder. Og det var sørme ikke løgn, at byen ville være packed. At det først er til 17. maj, at man forstår, hvor mange mennesker, der egentlig bor i Trondheim og omegn. For det var da første gang, at vi gik som sild i en tønde, at LM kom op på skuldrene af UG for overhovedet at kunne skimte de hujende folk i optoget. 

Vi bevægede os lidt igennem folkemængden om på bagsiden ved Nidaros Dom (FYI til de historieinteresserede, så begyndte arbejdet på Norges mest berømte kirke i 1070, men har været brændt ned flere gange og blev først officielt færdigbygget igen i 2001.), hvor optoget simpelthen begyndte. Så vi kunne stå eye to eye med de deltagende foreninger og klubber, alt fra Geografenes Linjeforening (NTNU) til diverse mande- og kvindekor, og salsaklubber. Jo jo, man kan godt danse salsa i Bunad!

Hvordan resten af dagen gik + aften i et fly med trætte tusseunger og turbulens mod hjemlandet kan du læse i Bid 3 <3.

Smuk bunad.&nbsp;

Smuk bunad. 

Folketoget begynder her foran Nidaros Dom. LM trutter med!

Folketoget begynder her foran Nidaros Dom. LM trutter med!

Vist nok dem fra Odd Fellow.&nbsp;

Vist nok dem fra Odd Fellow. 

Flag på Gamle Bybro

Flag på Gamle Bybro

Gratulerer med dagen, Norge! 17. maj bid for bid… (Bid 1)

I dag er det Norges nationaldag: 17. Maj. 

Vi aner ikke helt, hvad der skal foregå. Min mand, der jo er halvt nordmand, har været med sin mor og fejre det i Oslo et par gange.

But me - jeg er total newbie. 

For det er en stor ting denne dag. 

Jeg har spurgt mig lidt omkring, hvad “man” gør. Havde måske en fordom om, at det var druk dagen lang i gaderne. Men så vidt jeg har forstået, så er det også en stor familiedag, hvor man tager på sig “pynteklær'” og børnene går med i optoget fra morgenstunden med deres skoleorkester. 

Noget helt andet er også, at RUSSETIDEN afsluttes idag. Russetiden kører fra 1. maj til 17. maj. Lidt spøjst egentlig, når det faktisk også er midt i eksamenstiden. Til SKAM fans, så ved i nok godt, hvad der tales om, når der tales om russebuss og giga fejring i 3 uger. Og det er det, der foregår her! Overalt går der smukke unge mennesker rundt i røde eller blå overalls og deler små visitkort ud til børnene med deres “russe-id!”. 

Russetid! Russetiden er fra 1. maj til 17. maj. 16. maj skulle vist være den helt store finaleaften. De her skønne unge gik forbi vores hus. Og stillede heldigvis gerne op til fotosession.&nbsp;   

Russetid! Russetiden er fra 1. maj til 17. maj. 16. maj skulle vist være den helt store finaleaften. De her skønne unge gik forbi vores hus. Og stillede heldigvis gerne op til fotosession. 

 

Her til morgen var vi faktisk inviteret på champagne-frukost hos de helt lokale. Det var sammen med min mands kollegaer, og det var så fint. Dækket op i røde, hvide og blå farver og flere i de traditionelle folkedragter, Bunad, og børnene lige så. FYI så stammer ordet Bunad fra oldnordisk búnor og betyder tøj - og folk iklæder sig den til konfirmationer og bryllupper. Faktisk havde flere fra min mands familie dem også på til vores bryllup.

Inviteret til champagnefrokost. ALLE flager udenfor deres hus og siger "gratulerer med dagen" til hinanden.&nbsp;

Inviteret til champagnefrokost. ALLE flager udenfor deres hus og siger "gratulerer med dagen" til hinanden. 

Om lidt går vi ned til byen, hvor der er flere optog. Jeg har fået at vide, at det skal være helt packed - og at man ligesom ikke anede, at der boede så mange mennesker i denne by! 

På bilerne ser man det norske flag - helt kongeligt!

Jeg synes egentlig, at det er en ret fin tradition. Den samler folk, skaber fællesskab. Det er hyggeligt, og højtideligt, og der fejres. Jeg er glad for, at vi får oplevet det - og faktisk også lidt på “de lokales” præmisser og ikke kun med vores internationale (halvskeptiske) briller. 

Læs mere om vores videre færden 17. maj i Bid 2 HER