Copenheaven, Copenheaven, Copenheaven...

Are you everything that you promised me to be?

 Godmorgen København. Okay - det er helt uden filter. Virkelig yndigt. Skorstene og Københavns smukke tårne i en pæn horisontlinje. Fra Frederiksberg have. På en løbetur. På en hverdag. Jo jo, man er oppe og igang!

Godmorgen København. Okay - det er helt uden filter. Virkelig yndigt. Skorstene og Københavns smukke tårne i en pæn horisontlinje. Fra Frederiksberg have. På en løbetur. På en hverdag. Jo jo, man er oppe og igang!

So far - kan jeg da kun sige ja.

Jeg må sige, at jeg har fået positiv brillerne på. Ja-brillerne. Eller ja-hatten. Er fuldstændigt overvældet over denne by, jeg nu er flyttet hjem til. 

Og jeg tager det hele med - selvom min mand i skrivende stund ligger med hue, uldtøj, to dyner og har feber, så er jeg landet i det her liv. Lige her på Vesterbro. Med alt det, jeg skal bruge omkring mig. Af vand, skov, by, og mine kære kære mennesker.

Som om bygninger, gader, butiksvinduer, Lagkagehusets gratis vand med smukke citronskiver og mynteblade i, Føtex’ vogne med ekstra plads til to børn og en masse varer, - det hele har bare flyttet sig en lille my hen imod noget - ja noget ubestemmeligt - men på en eller anden måde mere magisk. 

Det er sgu mærkeligt. Og måske også noget uforståeligt vås, jeg her åbner op for.

Men da jeg var i det famøse Lagkagehus (dette er ikke sponsoreret må jeg lige tilføje), med mine to unger i sidste uge. Og kiggede ud af vinduet. Så var det sgu som om den der gamle hjørnebygning, hvor der engang lå en kæmpe Blockbuster, som jeg jævnligt besøgte, når det skulle gå vildt for sig på en lørdag aften, og nu ligger der en Bluecity eller noget, den havde ligesom fået mere lys omkring sig. Vejene, der leder op til den hjørnebygning, der helt præcist ligger mellem Frederiksberg Allé og Vesterbrogade - de vinkler nu op til de her større hovedpulsårer med en anden form for naturlig skarphed. Det var da på en måde helt yndigt. Jeg sværger, men jeg har aldrig før syntes, at Vesterbrogade var yndig. Slet ikke det der lille smalle fortov foran Føtex. Som nu rent faktisk er blevet bredt. I virkeligheden. 

Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er alt det vejarbejde, der har været i det område i årevis, jeg skal takke for det nye lys, der nu shiner henover det og lader sig indhylde i et eller andet mirakelsnapchatfilter - eller om det er mine egne briller, der såmænd også har skiftet filter. 

Det filter, hvorigennem jeg ser og holder af insisterende gearskifte på travle mom-cykler bag mig på min tur over Dybbølsbro hver morgen og hver eftermiddag. Det filter, jeg ser vores 94 m2 lejlighed igennem med to nye mørke gråblå vægge (Blue Shade 4!) - vi er gået all in på at understrege, at vi bor i en mørk (lille) lejlighed.

Måske er jeg gået i fortrægningsmode. Og det er også ok. Sådan bilder jeg mig ind, at det kan være at flytte hjem fra et år i udlandet. Jeg ved godt, at vi havde en for vild udsigt i Trondheim. Vi var vidner på første række til naturens lækreste serveringer, når det kom til solnedgange. Vi trak vejret (hvor mange gange, man gør det på et år har jeg ikke regnet på, men det kan man helt sikkert google) i den sprødeste og reneste luft, jeg nogensinde har oplevet. Og vi havde stilhed. Meget stilhed. En stilhed jeg nok også fortrænger, at jeg savner, fordi jeg er igang med at embrace de tidlige skraldebiler lige udenfor mit vindue hver morgen og de kåde ungdomsstemmer selvsamme sted et par timer før. Men jeg er som sagt gået all in på tilpasning. Men faktisk på mine egne præmisser. Og det er det, der føles så rart. SÅ hjemligt. Jeg kender det jo. Men det er alligevel så nyt og fint og yndigt det der filter, der rør mig lige nu. Og jeg håber, at det bliver ved - i hvert fald langt ind i septembers blå himmel, som jeg glæder mig til kommer til os lige om lidt. 

 På tur i "nærområdet". Før i tiden var det at tage på tur til en skov et stykke udenfor byen lidt af et projekt. Nu må vi bare dra på tur. Har vi besluttet i vores lille familie. Også selvom den store og den lille complainer lidt over gå-distancen. Til gengæld var det i perioder opholdsvejr til en lille yogapose. Skovyogaprojekt coming up! 

På tur i "nærområdet". Før i tiden var det at tage på tur til en skov et stykke udenfor byen lidt af et projekt. Nu må vi bare dra på tur. Har vi besluttet i vores lille familie. Også selvom den store og den lille complainer lidt over gå-distancen. Til gengæld var det i perioder opholdsvejr til en lille yogapose. Skovyogaprojekt coming up!