En SoMe pause skulle vise sig at være givet godt ud - måske bliver det en meget lang pause...

Nogen vil måske mene, at det er lige lovlig tidligt at holde en pause fra noget, man lige har startet op. Altså bloggen her. Du skal smede mens jernet er varmt osv. Andre kloge mennesker mener måske, at det faktisk er meget smart at holde sig en time-out i ny og næ. Selv i forhold til noget, der betyder meget for en. Bare for lige at få fornyet energi. Komme tilbage til det vigtige. Til kernen. 

Jeg har nemlig haft fuld fart på de sidste mange uger. Rejst en del frem og tilbage til Danmark, både med og uden børn. Også til noget enormt vigtigt, som jeg afslører snart.

Men jeg har følt, at jeg ikke rigtig kunne få mine fødder plantet på jorden igen. De blev ved med at flyve rundt i et tyndere luftlag.

Den følelse har jeg sådan set haft mange gange før, uden at det nødvendigvis var fordi, jeg havde rejst meget i en periode. Men fordi jeg havde haft mange projekter all over. Og mange kaffeaftaler med dejlige mennesker. Og så ville jeg egentlig før i tiden bare køre videre, selvom jeg sådan set altid har haft en ret veludviklet stopklods i maven. Den giver mig fx migræne eller gør mig bare mega irritabel og urolig. Jeg kan gå i flere dage og ikke vide, “hvad der er galt”. Ikke særlig fed tiltand. Men jeg har heroppe lært at mærke efter, som det så fint hedder. Og når den der stressklump kommer i halsen eller maven, så ved jeg, at jeg skal tage stærkere midler i brug end bare at kigge lidt mere på Facebook eller Instagram (det virker ikke. Faktisk helt modsat og gør kun tilstanden værre.) eller lave lidt flere sociale aftaler eller gå i projekt/to-do-mode. 

Mine stærke midler er i hverdagen at have en daglig meditationspraksis, som jeg har skrevet om HER at dyrke yoga og løbe. Bevægelse og meditation virker for mig.

Men det er den daglige dosis mind wellness.

Den forhøjede dosis, når det er ved at brænde på, når jeg har fløjet for meget rundt helt oppe under skyerne, så må jeg blandt andet også tage en seriøs time-out fra de sociale medier. Egentlig skammer jeg mig lidt over, at det skal være en del af kuren og at jeg ikke kan “styre” det og at det påvirker mig så meget som det gør, når jeg i forvejen har mange ting i hovedet. Men det gør det. Og jeg tror faktisk ikke, jeg er den eneste. Jeg kan godt gå lidt rundt og være lidt bekymret for os på den lange bane - altså, hvordan det påvirker vores hjerne at være konstant på og udsætte vores hjerne for impulser og skift konstant.

Derudover tog vi på tur i fjeldet. At komme ud i naturen. Noget jeg før nok synes var liiiiiidt kedeligt. Og umålbart. Eller bare resultatløst. Jeg skal stadig lige over en hurdle, men jeg ved, hvor godt det bare er for mig og min lille familie bare at være i naturen. Hold k…. det lyder frelst, og jeg er spændt på, hvordan denne her kur skal overføres til vores nye gamle liv tilbage på Vesterbro efter sommerferien. For det her år har helt sikkert budt på udfordringer, men også på et liv helt langsomt og med en fysisk bekræftelse på, at naturen kan være den bedste medicin eller “samtalepartner”! Træer er meget vise viser det sig!

Nårh jo. Det der med de sociale medier. Jeg er begyndt at holde af pausen. Måske jeg bliver i den lidt endnu. På den anden side vil jeg jo egentlig rigtig gerne nå ud til mange med mine ord. Måske andre kan genkende det, jeg skriver. SoMe-formen har jeg ikke fundet endnu, jeg eksperimenterer lidt. Tips modtages med kyshånd. 

Kh Julie

 Mine bedste tre. På pause.  

Mine bedste tre. På pause.