Hvornår er man på "knus" med nye venskaber?

Åh du dejlige venskaber.

Jeg har for noget tid siden haft besøg.

Af dejlige damer fra København, som skulle se min norske by og vores midlertidige hjem.

Vi har haft en del besøg fra Danmark fra både familie og venner og det betyder virkelig meget, at de har set vores liv heroppe, som jeg også har skrevet om HER. 

Jeg har haft det lidt ambivalent med at vise dem det, fordi vi jo snart er på vej hjem igen. 

Et af mine nyeste bekendtskaber er begyndt at udvikle sig til, at vi skriver “klem” til slut i en sms. 

Hun er hollænder og mor til to børn i samme barnehage som vores. 

Jeg har tænkt, at det enten er fordi, hun er hollænder og minder lidt om danskere, at vi er på “klem”.

Men måske er det simpelthen også bare, fordi det er ved at udvikle sig til et venskab. Jeg ved godt, at der er gået lidt inflation i “knus” og “kys” og “kram”  - med q og z. Men jeg føler også, at jeg godt ved, hvornår det ikke bare er varm luft, men mere noget med tyngde i. 

Som det her med hollænderen. 

Når vi nu ved, at vi rejser hjem til Danmark igen om 3 måneder, så er det sgu lidt mærkeligt det der med at investere noget i nogle relationer.

Jeg har følt mig ensom heroppe. Og gør det stadig. En klog veninde sagde til mig, at jeg skulle forsøge at dyrke motion to gange om ugen og være social to gange om ugen. Det med at være social har været sværere end som så. Og helt klart det hårdeste ved at være udstationeret. 

Som om jeg har stået med et ben i det ene land og ikke rigtigt har kunne give slip (ej heller har villet det), og et ben i Trondheim. Og det ved enhver jo ikke rigtigt er optimalt. 

Idag var min hollandske veninde og jeg ude og gå en lang tur ved fjorden (Ladestien), hvor det rent faktisk er forår, birken er sprunget ud!! Det er så stenet i denne by, at der er en måned imellem forårets komme fra den ene ende af byen til den anden! Den tur skriver jeg mere om en anden gang - for det er bestemt et "Trondheim Lovelies" værd. 

Men der er så småt ved at komme sunde og gode og måske også bæredygtige og nære relationer ud af denne oplevelse. På et helt andet plan, end jeg havde forventet. 

 

 Ladestien - Trondheim. Hvor foråret begynder. Og venskaber <3 I øvrigt så ligner den ene sky en Pac-Man, der er ved at spise den anden sky. 

Ladestien - Trondheim. Hvor foråret begynder. Og venskaber <3 I øvrigt så ligner den ene sky en Pac-Man, der er ved at spise den anden sky.