Hvornår er nok nok?

“Julie, enough is enough.” Dette fik jeg som teenager af vide, da jeg havde talt for længe i telefon med min daværende kæreste. Jeg var udvekslingsstudent i USA. 

Dengang blev jeg sådan set ret indigneret over kommentaren (og opfordring til, at jeg skulle lægge på).

Men her de sidste par dage har den “enough is enough” sang på en eller anden måde alligevel været på repeat i mit hoved. At nok er nok. Men på den helt utroligt velmenende måde. Den kærlige måde. 

For hvornår har jeg gjort nok? Gjort det godt nok?

Det kan jo hele tiden blive bedre. Det kan det jo. Og hvis vi ikke selv minder os om det, så skal der nok være et fint spejl, der bliver holdt oppe smask lige ind i hovedet på os fra de sociale medier, eller bare når vi åbner en avis; Generation Præstation, fremdrift, konkurrencestaten osv, der minder os om det: Du kunne jo stræbe lidt mere, gøre det lidt bedre. Og det er alt sammen rigtig fint. Jeg sætter meget stor pris på både min utålmodighed, min eksekveringsiver og min indre projektleder, der får ting igang og gjort noget. 

Men jeg ser bare ressourcesstærke mennesker, der bukker under for presset og tager en mere eller mindre frivillig pause. Fra ræset. Fra hamsterhjulet. Og får en hård lesson learned med i bagagen. 

Hvordan kan vi blive bedre (og ikke som i, “det her er endnu en ting, jeg skal blive bedre til”) til at sige, at nok er nok. Springe over, hvor gærdet er lavest. Eller bare lidt lavere end det aller højeste. 

Mine egne ambitioner er skyhøje. Når jeg alt det, jeg tror, jeg skal nå - helst på den halve tid? Nej, ikke rigtigt. Nogle gange har jeg bare taget både de tidsoptimistiske og den indre kritikers briller på, og de sidder bare ikke altid lige i skabet. 

Jeg har derfor de sidste par dage givet mig selv some slack. Vi har 9 uger tilbage i Trondheim, før vi tager på sommerferie og derefter flytter hjem til Vesterbro igen. På en eller anden facon var jeg smuttet ned i det gode gamle racerløb. Troede jeg havde frygtelig travlt. Med at nå alt muligt. Med at planlægge alt muligt til fremtiden. 

Min (usunde) travlhed fra en hektisk arbejdsperiode i et konsulentfirma for flere år siden sidder stadig i kroppen. Og i hjertet.

Men sandheden - eller virkeligheden - heroppe LIGE NU er jo, at jeg har næsten al den tid i verden til at gøre sjove, dejlige, kreative, afslappende, ligegyldige, fedende, kosende ting. Måske også udfordrende ting. For det elsker jeg. Lige nu skal udfordringen bare være: sæt farten ned. Vær en snegl! 

Med reference til den skamroste “Skam” serie fra dette land, hvor Isak siger til Even: "Tag en dag ad gangen. Og hvis det ikke går, så tag en time ad gangen. Og hvis det heller ikke går, så tag et minut ad gangen."

Det er nok. 

Hvornår er nok nok for dig?

Skriv endelig en kommentar, hvis du har lyst. 

 Trondheim set med sneglebriller. Det er godt nok. 

Trondheim set med sneglebriller. Det er godt nok.