Mens jeg cyklede og grublede over mit novemberfundament - kroppen i november DAG 2

Jeg havde lige en lidt magisk oplevelse i dag, da jeg cyklede hjem fra Islands Brygge og over på den anden side af den lille kanal til min hjemstavn pt aka Vesterbro. Jeg cyklede og grublede over mit novemberfundament og til en start gik igennem dagen i dag i mit hoved, som på en eller anden vis startede fuldstændigt vanvittigt børnefamiliecrazy, med to børn der på en og samme tid hylede dog over forskellige ting, en mor og en far, der var pressede over alt muligt, en giga bunke vasketøj fra et tørreloft, der aldrig tørrer og ingen kaffe til mutti her. Lad mig bare sige, at det var ikke en af de morgener, der går over historien. Min lille pige AG toppede den også af med at være ret ked, da jeg gik fra vuggestuen og det plejer hun ellers aldrig at være. 

Jeg tror nogle gange, at min sti bliver brolagt med de intentioner, jeg ligesom sætter mig for. Altså, når jeg først har besluttet, at sådan her skal det være, bare godt, skønt og dejligt, så bliver det også sådan. 

Som med intentionerne fra igår. Jeg havde haft en fantastisk løbetur rundt om søerne. Jeg havde faktisk løbet, selvom det var mørkt og selvom den var over kl. 20. Jeg havde unicorns-agtig optur over, at jeg rent faktisk løb rundt om MINE søer igen. Jeg var ikke bare på besøg fra et andet land, men jeg skulle HJEM til min egen seng og sove lige ved siden af. Så fik jeg jo også skudt mit novembertema af her på bloggen. Det burde så bare være den indsprøjtning, der skal til for at få en god dag. Dagen efter også.

Bare ikke idag. Intentionerne var der jo - og faktisk også forankret i kroppen. Men det var bare ikke den morgen, jeg blev mødt af.

SÅ jeg tog vitterligt nogle vanvittig dybe vejrtrækninger på min cykel på vej til første møder inde ved Runde Tårn. Nogle vejrtrækninger som jeg faktisk lærte på en TEDxTrondheim talk sidste år, da jeg var speaker coach. 

Det handler om at trække vejret dybt ind og helt ned i maven gennem næsen og så puste ud, mens man siger en dyb S-lyd. Hende her, Anette Aarsland, kan forklare meget mere om det videnskabelige bag (hun er operasanger) i sin gode TEDx talk. Men det virker virkelig til at få ro i nervesystemet og skabe forbindelse og dyb grounding. Selvom man cykler i morgentrafikken i København på vej væk fra verdens værste morgen. 

Tilbage til magien på cykelturen på vej HJEM fra arbejde. For selvom det hele kører lige lovlig hurtigt for tiden hjemme i vores familie og i den grad uden for vores familie, når vi er væk fra hinanden i hverdagen, så mærkede jeg min krop. Jeg mærkede fødderne i pedalerne. Jeg mærkede hænderne på styret. Jeg mærkede hvert et tråd. Og da jeg stoppede for at tage et billede af den smukke skumringshimmel fra Dybbølsbro var det med næsten et selvfølgeligt "nårh ja, der var du", at den næsten fulde måne kom mig i møde. Som om den bare ventede på, at jeg skulle lægge mærke til den. Og give mig lidt mere novembermagi på min vej. 

 Hej smukke

Hej smukke