Det minder mig om...

#3

Pariserhjulet i Paris way back when.

Pariserhjulet i Paris way back when.

  • at min søn lige har spurgt mig: “Men moar, hvordan virker et pariserhjul?”. Tak for tilliden til, at jeg kan svare på den slags min søn <3.

  • at jeg overvejer, at rykke rundt på mine børns bette værelse. Det er ret småt og min bror (@marksnortattoo) har malet det fineste maleri på væggen dengang LM blev født (i 2011), hvor der lige nu står en kæmpe køjeseng foran. Vi skal have luft ind i det værelse. På maleriet er der i øvrigt en luftballon af de fineste små bitte balloner i alverdens farver, som en lille bamse sidder i. Da Alvin var helt lille skulle vi altid prøve at nå det med armene og sige godnat og vi måtte stå helt på tæer.

  • at jeg har læst Dumbo med min datter og den er mega trist med de store ører og at jeg hver gang, jeg læser den, bliver lidt rørt, fordi hans mor kommer i fængsel for at beskytte sin lille søn, men at den heldigvis svælger i en lykkelig slutning, for Dumbo ender med at bruge sine ører til at flyve med og bliver cirkusstjernen! Og så har Dumbo en for evigt god ven, cirkusmusen Tim. Man skal aldrig kimse af en lille god og klog ven.

  • at jeg har genfundet First Aid Kit. Det må være en vinterting.

  • at det her indlæg på en måde er en overspringshandling fra at lave “økonomiting”.

  • at den røde tråd i dette indlæg af en eller anden årsag er blevet til en art “Tivoli" og “Cirkus”.

LM’s første maleri fra Onkel Mark. IRL kan man også se den fine luftballon oppe i højre hjørne. Vi elskede at drømme os væk i det - og hvor mon Bamsen flyver hen i nat skat? #tb 2011.

LM’s første maleri fra Onkel Mark. IRL kan man også se den fine luftballon oppe i højre hjørne. Vi elskede at drømme os væk i det - og hvor mon Bamsen flyver hen i nat skat? #tb 2011.

Det minder mig om...

#1

  • At jeg har hørt Dire Straits’ nummer “Your Latest Trick” på repeat her til aften. Både under pizzalavningen og opvasken. Den saxofon kan noget.

  • At jeg konstant føler, at jeg er 5 minutter efter schedule. Ikke nok med, at jeg føler det. Jeg ER det.

  • At jeg idag har moret mig over disse sprogblomster fra mine børn:

    • “Mor du skal bare bruge brugsafvisningen.”

    • “Nu leger vi, at det er udlandsisen, vi sejler på.”

    • Vi skulle i Zoologisk Have i dag. Ifølge Agnes skulle vi i “Logisk kakao”.

    • “Hun bygger et hus af meton.”

  • At jeg simpelthen ikke kan sige som hverken en racerbil (eller bare en almindelig bil), en flyver, en helikopter eller en form for båd. Transport har for mig bare ingen lyd på.

  • Lidt i den samme dur - men jeg kan simpelthen ikke leve mig ind i historier (for børn!), der lyder noget i retning af:”…Hangarskibe…USS Saratoga, HMS Furious og Akagi, blev oprindeligt designet til at være slagskibe, før de blev bygget om. Akagi kunne medføre op til 66 fly, der lettede fra tre forskellige dæk, mens Saratoga kunne medføre op til 78 fly…og var forsynet med hydrauliske eller dampdrevne katapulter…” Fra bogen (gæt engang): “Biler, Tog, Skibe og Fly”. Min søn elsker den. Jeg. Jeg kan ikke hverken lyde som noget af det, og ej heller fortælle levende om det. For ikke at tale om UDTALE det eller det værste af det hele: Få dem til at give mening.

  • At jeg godt kan lide søndag med mine to små børn.

  • Og lilla. Ligsom min datter.

Bum. Det var den første af sin slags i “Det minder mig om” blogkategorien.